Her finder du hjertestarteren.

Her finder du hjertestarteren.

Hjertestarter

Ved fælles hjælp, via private sponsorater og bidrag fra bl.a. borgerforeningen og campingpladsen, er det lykkedes at få installeret en hjertestarter i Attrup. Det er sket gennem foreningen ”Kunsten at redde liv”. Hjertestarteren er placeret på campingpladsens udhus, lige bag forretningen. På den måde står Attrup og omegn bedre rustet, hvis det ulykkelige tilfælde skulle være ude, at nogen her i området bliver ramt af hjertestop.

Hjertestarteren er klar til brug allerede nu, men ”Kunsten at redde liv” vil gerne overrække starteren ved en officiel indvielse. Datoen for denne ligger endnu ikke fast, men I vil naturligvis høre nærmere, når det er klarlagt. 

Blandt byens borgere har det været et ønske at oprette et "udrykker hold", hvilket betyder, at skulle uheldet være ude og der er behov for hjertestarteren, så vil en fra listen bringe den til den tilskadekomne.

Når der bliver ringet til 112, vil de på hjertestarter.dk kunne se, at vi har en hjertestarter, samt se hvem der er på udrykker holdet. Vagtcentralen vil forsøge at få kontakt til en af dem på listen, således at den som ringer ikke skal forlade den tilskadekomne.

Dem som er meldt på udrykker holdet er:

Torben Iversen

Kirsten Poulsen

Kaja Thorhauge

Poul Christoffersen

Karin Christoffersen

Hans Jørgen Thomsen

Knud Erik Bæk

Per Iversen

skulle andre have mod på at være med på ”udrykningsholdet”, så sig endelig til hos Kaja Thorhauge (tlf. 40319272 / kajathorhauge@gmail.com).

Hjertestarteren tester sig selv, så vi altid ved at den er klar til brug. Skulle I komme forbi og den siger en høj konstant lyd, er det fordi der er en fejl i den. Hvis I oplever dette, kontakt da Kaja på 40 31 92 72 og jeg tager kontakt til Kunsten at redde liv således vi kan få rettet op på fejlen.

Har hjertestarteren været brugt, skal I ligeledes kontakte Kaja, således jeg kan få bestilt nogle nye pads hjem. Der er lige nu 2 pakker pads i hjertestarteren.

Når man skruer låget af for at tage hjertestarteren ud, kommer der en bip lyd, dette for at fortælle at nogle har brug for hjælp + hvis den ikke er ordentlig lukket, kan vi ikke være sikker på at varmelegemet kan holde hjertestarteren frostfri.

På hjerteforeningens hjemmeside er der en video om hjertelungeredning samt en video om hjertestarter. Hjertestarteren er dog ikke magen til vores, men principperne er de samme.

Hjertelungeredning

Hjertestarter

Seneste kommentarer

13.07 | 20:21

Hej

Del siden